Sidste nyt


                                                                                                                                                                                                            Pressemeddelelse januar 2013

Top-entreprenør Richard Båge vender tilbage som CEO

Efter at have været bestyrelsesformand for Mediaplanet de sidste 4 år, vender virksomhedsudvikler og entreprenør Richard Båge tilbage som CEO i virksomheden, som han grundlagde for 10 år siden.

Efter at have boet i udlandet i en årrække, vender Båge nu tilbage til Stockholm og Mediaplanet – virksomheden, som han grundlagde sammen med sin gode ven og forretningspartner Rustan Panday.

”Da jeg trak mig tilbage som CEO for 6 år siden var det fordi den iværksættende forretningsfase var fuldendt og vi befandt os i en klar ekspansionsfase med fokus på proces og udvikling. Det var grunden til vi rekrutterede Richard Julin. Det er primært grundet Richards fantastiske præstation, at vi har været i stand til at vokse så meget i de år han var CEO. På trods af recessioner og hårde tider for mediemarkedet, styrede Richard Julin Mediaplanet med en klar vision og gjorde den til den globale og solide virksomhed, som den er i dag”, siger Richard Båge.

Ændringen i ledelsen er et resultat af, at Mediaplanet igen indtræffer en iværksætterfase. Forretningsudvikling er topprioritet og virksomheden gør sig klar til næste skridt.

“Vi kører for fuldt tryk og der er mange fantastiske forandringer i gang. Mediaplanet er en velsmurt maskine, som jeg, sammen med mine fantastiske kollegaer, vil tage til nye højder”, siger Richard Båge uden at afsløre nogen detaljer.

”Under mine to år som COO og fire år som CEO, har jeg været en del af en næsten uvirkelig rejse”, siger Richard Julin. Vi er vokset fra at have 10 europæiske kontorer til at have 22 kontorer fordelt på tværs af Europa, Nordamerika og Australien. Fra mange vinkler er Mediaplanet en fantastisk virksomhed. Det har været en ære at arbejde med så mange strategisk kompetente folk, og vi er vokset til at være en business school og en platform for unge talenter med en målsætning om at gøre karriere inden for medie og kommunikation. Jeg vil selvfølgelig fortsat følge fremskridtene og udviklingen i Mediaplanet med stor interesse. Derudover vil jeg fortsætte som aktionær”, forklarer Richard Julin.

OM MEDIAPLANET
Mediaplanet blev grundlagt i Stockholm i 2002 af Richard Båge og Rustan Panday, og er verdens førende inden for content marketing. Mediaplanet udgiver ca. 1.000 aviser om året på 14 sprog via kontorer i 22 byer, 16 lande og på 3 kontinenter. Gennem samarbejder med industrieksperter, førende journalister og berømtheder, skaber Mediaplanet inspirerende og oplysende redaktionelt indhold præsenteret på en lettilgængelig og engagerende måde. Udgivelserne er finansieret af relevante annoncører og distribueret med verdens førende aviser og hjemmesider på alle vores markeder.

Siden 2009 har konceptet været tilgængeligt online gennem lanceringen af Online TV – en digital platform, der giver virksomheder muligheden for at annoncere i korte og oplysende videoer, som bliver produceret i samarbejde med troværdige eksperter, og som bliver distribueret gennem hjemmesider med høj kvalitet og med en høj daglig rækkevidde.
I 2012 havde Mediaplanet omkring 330 medarbejdere. Gruppen forventes en omsætning på 380 millioner svenske kroner og en operativ indtjening på omkring 18 millioner svenske kroner.

For yderligere information kontakt venligst:
Richard Båge, CEO og grundlægger, Mediaplanet, +4672 365 21 49, richard.bage@mediaplanet.com
Richard Julin, forhenværende CEO, Mediaplanet, +4670 8711323, richard.julin@mediaplanet.com